Et gammelt erhverv
Et gammelt erhverv
Fiskeri er et fangsterhverv, ældre end agerdyrkning og
husdyrbrug. Fiskerne kan ikke tæmme havet, de kan ikke
kontrollere fiskene, og de kan ikke bringe naturen under kultur
som bønderne.
De producerer ikke fisk, de fanger dem.
Fra de ældste tider har der været drevet fiskeri langs kyster
og indvande. Køkkenmøddinger fra den ældre stenalder vidner om
fiskeriets betydning, idet hovedbestanddelen er skaller af
bløddyr, særlig østers, som man har samlet på grundt vand.
Indholdet i køkkenmøddingerne vidner også om, at man har spist
torsk, ål, sild og flynder. I køkkenmøddingerne findes spor af
redskaber som lyster og kroge af ben, horn eller flint.
Arkæologerne har også fundet rester af pileflettede kuber,
næsten lig dem, der er blevet brugt i ålefiskeriet op til
begyndelsen af dette århundrede.
Selv om Danmark udviklede sig til et landbrugsland, har fiskeri
til alle tider haft betydning for landet. Middelalderens store
sildefiskerier i Øresund er blot et eksempel.
Det er dog først i årene efter 1850 at fiskeriet for alvor
udvikler sig til et helårserhverv og fuldtidsbeskæftigelse.
Medvirkende hertil var bl.a. et stigende befolkningstal, ny
teknologi og ophøret af købstædernes handelsmonopol.
Lov om fiskeri fra 1888
Den 5. april 1888 stadfæstede Christian den IX "Lov om
Fiskeriet i Danmark". Det danske fiskeri var nu for første
gang i rigets historie underkastet en samlet lov. Siden
1870’erne var fiskeriets nationaløkonomiske betydning
vokset markant. Der var 10.000 fiskere, og de udgjorde 1/2 % af
den danske befolkning.
Den nye lov var opdelt i 4 dele der omfattede saltvandsfiskeri,
fiskeri
i Limfjorden, fiskeri i de øvrige fjorde samt ferskvandsfiskeri.
En central person bag lovforslaget var søofficeren Christian
Frederik Drechsel (1854-1927). Siden 1883 havde han ledet
fiskeriinspektionen i de indre danske farvande, og fra 1887 havde
Drechsel været statens fiskerikonsulent. Han havde startet en
effektiv indsamling af statistisk materiale om fiskerne, deres
fartøjer og fangster. Drechsel havde samtidig fået den unge
zoolog C. G. Joh. Petersen (1860-1928) med på havet for at drive
hav- og fiskeri-biologiske undersøgelser.
Samarbejdet satte sig mange spor, bl.a. fik de oprettet Dansk
Biologisk Station, senere Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser.
Et andet resultat af de to mænds arbejde var manuskriptet til
bogen "Oversigt over vore Saltvandsfiskerier." Det var
i 1888 blevet indleveret til bedømmelse på den Nordiske
Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, samme år hvor også
Dansk Fiskerimuseum blev stiftet.
Værket blev udgivet i 1890. Det indeholder en detaljeret og
instruktiv skildring af forskellige fiskerier og anvendte
fiskemetoder. De forskellige illustrationerne hentet fra bogen.
Fiskeriets historie frem til
1880’erne.
Lige siden middelalderens store sildefiskerier var det danske
fiskeri sæsonbetonet og tiltrak købmænd og fiskere langvejs
fra. Nogen bofast fiskerbefolkning har der næppe været tale om,
selv om sildefiskerierne i perioder har haft stor økonomisk
betydning.
Fiskeriet var først og fremmest et supplement til jordbruget.
For købmænd var fisken en vare, der i saltet eller tørret
tilstand kunne fragtes over store afstande. I det 17. og 18.
århundrede mistede den danske eksport af fisk en del af sin
nationaløkonomiske betydning. Saltet og tørret fisk gik af
mode. Smagen skiftede, først i byerne, hvor lokale fiskere i
stedet sørgede for forsyninger af fersk fisk. På landet vedblev
især saltede sild dog at være en vigtig del af kosten.
I årene efter 1850 udviklede fiskeriet sig gradvis til en
fuldtidsbeskæftigelse. Forbedrede transportmuligheder, ikke
mindst anlæggelsen af de øst- og vestjyske jernbaner 1862-1875,
åbnede nye store markeder for fersk fisk. Det førte til
stigende priser og større fortjenester.
Fartøjstyper og redskaber forbedredes. De gamle tunge robåde
blev erstattet af sejlbåde. I 1876 kom den første dæksbåd til
Skagen, og omtrent samtidig anvendtes for første gang snurrevod
til rødspættefiskeri. Dette førte til udviklingen af et
søgående fiskeri med støttepunkt i Frederikshavn. Allerede i
1885 var 76 kuttere, alle indrettet til vodfiskeri efter
rødspætter, hjemmehørende i Frederikshavn.
I de følgende år spredes kutterfiskeriet til Skagerrak og
Nordsøen. Den nye eksporthavn i Esbjerg, der stod færdig i
1870, blev snart et naturligt støttepunkt for fiskeriet i
Nordsøen. Også i den sydlige del af Kattegat udvikles i disse
år et betydeligt kutterfiskeri fra Grenå og Halsnæs.
På Bornholm sprængte det traditionelle fiskeri sine rammer. I
1875 var de åbne eger alle afløst af dæksbåde og fiskeriet
blev nu drevet længere til søs.
Afgørende for fiskeriets udvikling efter 1850 var, at
omsætningen af fersk fisk lettes. I Limfjordsegnene afløstes
den kørende ålehandel af tyske ålekvaser, der opkøbte
fangsten ude på fjorden.
Udførslen af fersk fisk vokser jævnt og Tyskland er
hovedaftager. I de første år var Hamburg modtager og fordeler
af den danske fisk, men efterhånden får danske fiskehandlere
direkte forbindelse med andre store markeder i Nordtyskland.
I 1870’erne begyndte forsøg med fiskeudførsel til England,
først over Frederikshavn og senere via Esbjerg, der blev centrum
for fiske-udførslen mod vest. Optimismen var stor, for i 1866
havde den engelske biolog Thomas Henry Huxley hævdet, at det i
realiteten var umuligt at opfiske verdens fiskebestand. En
indlysende tanke når man vidste at blot en enkelt torsk lagde
millioner af æg. Hans synspunkt passede også fint i tidens
liberalistiske ånd og fik bred anerkendelse.
Fiskerierhvervet skulle ikke hindres af snærende bånd.
Da Danmark fik sin første fiskerilov i 1888 var der dog
indbygget et forbud mod fiskeri med trawl. Begrundelsen var ikke
så meget biologisk betinget, men snarere socialt. Man var bange
for at effektive trawlfiskere ville udkonkurrere de mange
husmandsfiskere og dermed skabe et stort proletariat, der ville
ligge fattigforsorgen til last.
Fiskeriet fra 1880’erne og frem til
i dag.
Det forbud mod fiskeri med trawl, der var en del af den første
fiskerilov fra 1888, blev senere ophævet og fiskerierhvervet
oplevede en konstant stigende vækst gennem en lang årrække.
Hver gang en fiskeplads eller en bestand var for hårdt udnyttet
fandt man blot nye fiskepladser der kunne udnyttes med ny
teknologi og grej.
Det danske fiskeri var et progressivt, fleksibelt og
vækstorienteret erhverv. Omkring 1950 svigtede fiskeriet i
Nordsøen, i stedet kastede fiskerne sig over en hidtil uudnyttet
sildestamme der blev fanget og forarbejdet til fiskemel.
Industrifiskeriet blomstrede indtil i midten af 1970’erne
hvor vigende priser og manglen på mulighed for at udvide
konsumfiskeriet gav det vækstorienterede fiskerierhverv det
endelige knæk.
Fiskeriets krise udløste en politisk bekymring der resulterede
i indførelse af kvoteordninger. Fiskerne var nu hindret i at
søge deres traditionelle udvej på en krise ved at fiske sig ud
af krisen ved større og anderledes fangster. Siden er det
konstant gået tilbage for fiskeriet. Antallet af fiskere og
fartøjer er reduceret bl.a. gennem konkurser og ophørsstøtte
til ophugning af fiskefartøjer.
Antallet af erhvervsfiskere var i 1993 ca. 6000, dvs. 1,2
promille af befolkningen. Indtjeningen fra fiskeri og
fiskeindustri udgør i dag en halv procent af
bruttonationalproduktet.
Også bundgarnsfiskeriet efter ål er gået tilbage. Indtil
1970’erne lå de årlige fangster af blankål på omkring
5000 tons. I dag udgør den samlede officielle fangst lidt over
1000 tons. I samme periode er også antallet af
bundgarnsvirksomheder gået tilbage.
Greve Museum, Fiskerne i Mosede Havn og Mosedeskolen i Greve, 1996. PageMaster: Alex Jankowski, 8. klasse, Mosedeskolen. januar 05, 1997.