Igangsættere af havnebyggeriet
Indtil 1929 lå fiskernes bundgarnsjoller og rambukke for svaj langs hele kysten med alle deraf følgende ulemper, og det var derfor et naturligt ønske for fiskerne at få en havn.
Fisker Simon Pedersen, Mosede Strand, Fisker
Hans Rasmussen, Karlslunde Strand og fisker Jørgen Olsen,
Brøndbyvester Strand, samt vognmand Jens P. Petersen, Vigerslev
Allé , Valby, fandt sammen for at få bygget en havn.
Jens P. Petersen, også kaldet "Bil-Peter" tog også
initiativ til oprettelsen af rutebilkørslen langs Køge Bugt,
udflugtssejladsen fra København til Tryllevælde, bygningen af
Klintekrogen og etableringen af Hundested-Grenå færgeruten.
Blandt interesserede fiskere og andre foretoges en indsamling, således at fiskerne selv kunne starte med ca. 30.000 kr. som begyndelseskapital. Havnen kom til at koste omkring 80.000 kr. Ingeniørarbejdet blev foretaget af ingeniør Jacob Sørensen, København, og entreprenørfirmaet Nilsen & Storm, Køge, stod for arbejdet, som resulterede i en ø-havn med en 105 meter lang broforbindelse til land.
Fra 1929 til
1969 var Mosede havn en øhavn,
forbundet med land via en smal træbro.
Til drift af Mosede Fiskerihavn blev oprettet et interessentskab.
I bestyrelsen indtrådte - foruden de ovennævnte igangsættere -
repræsentanter for Roskilde Amtsråd, gårdejer Martin Jensen,
Kildebrønde, Kildebrønde Kommune valgte gårdejer Arne Nielsen,
Greve Mark og Karlslunde Kommune gårdejer Hans P. Andersen,
Karlstrup.
Den 5.10 1929 blev Simon Pedersen valgt som formand for
bestyrelsen og havnen blev indviet med æresport ved havnebroen.
Fra havneindvielsen i
1929
Røgtejollerne
blev forsynet med motor. Det gav fiskerne større aktionsradius
og motorerne leverede kraft til ramslag og pæleoptrækkere, så
der kunne sættes bundgarn på dybere vand.
For at forrente investeringerne måtte der fanges flere ål, og
efterhånden mistede jordbruget sin betydning, enkelte fiskere
supplerede dog ved at drive teltpladser.
For bundgarnsfiskerne kom arbejdet snart til at bestå af en lang
vinter og forsommer. En periode hvor man forberedte efterårets
fiskeri efter blankål, og hvor de skrøbelige bundgarn af bomuld
blev bødet, repareret og tjæret.
Arbejdet foregik i garnværksteder, der lå forskellige steder,
hvor fiskerne kunne leje et areal eller havde haft stejleplads
før havnen blev bygget. På havnen var der pladsmangel og
trangt.
Først i 1969 blev havnen udvidet. Det gav mere rum til fiskernes
arbejde og lystsejlerne kunne nu endelig få bådpladser i Mosede
Havn.
Strandgreven
På dette foto ses
"Strandgreven" udflugtsbåden der blev drevet af
"Bil-Peter" og som i 1920’erne på sin rute fra
København til Tryllevælde i Solrød med sommergæster, lagde
til i Mosede Havn.
Trængsel i
Mosede havn ca. 1930.
En kutter er trukket op på slæbestedet, for at blive malet. På
kajen ses en stabel afbarkede bundgarnspæle klare til at blive
rammet ned i havbunden. Billedet er taget før 1932, hvor
firmaerne H. Jessen og Lemvigh Müller opførte pakhuse på
havnen.
Bundgarnspæle opmagasineret på begge sider af havnebroen.
I takt med at bundgarnsfiskeriet udvidedes i 1940'erne og 50'erne
blev pladsen trang i den gamle havn. Fiskerne havde derfor
stejlepladser forskellige steder inde i landet, og udenfor
sæsonen skulle der også findes plads til flere tusinde
bundgarnspæle. Bag havnen, på begge sider af havnebroen, blev
der lavet bukke ude i vandet. Her opbevarede man de tunge og
uhåndterlige bundgarnspæle.
Greve Museum, Fiskerne i Mosede Havn og Mosedeskolen i Greve, 1996. PageMaster: Alex Jankowski, 8. klasse, Mosedeskolen. januar 05, 1997.